Forside
Kontakt
Præsentation
Hold
Kalender
Tilmeldinger
Godt at vide
Dokumenter
Orientering
Film
Galleri
Månedsmail
Login

Og sådan blev vi til.....

Foreningen så første gang dagens lys i 1988, da en gruppe hundeejere i Dragsholm besluttede sig for, at de havde brug for et alternativ til de store "konkurrence" foreninger som f.eks. DCH. Målet var (og er) at skabe klubaktiviteter, som hele familien kunne deltage i uden det konkurrenceræs, som ellers præger mange andre hundeforeninger.
I starten trænede man ved "Vraget" ved Sanddobberne, men man håbede på at kunne etablere sig mere permanent på arealerne ved Vindekilde Strandvej.
Desværre fandt Teknisk udvalg dog i januar 1989, at det ønskede areal rummede særlige natur interesser, som gjorde det umuligt at anlægge hundetræningen der.
Det blev nu hundeskolens egen opgave at finde nogle arealer. Derfor flyttede foreningen i januar 1990 til Gislinge, nærmere bestemt Østrevej. Her huserede foreningen en del år.
I de følgende år steg medlemstallet og interessen for bl.a. agility vandt frem. Derfor byggede man en stor flot agility bane i starten af -90'erne, som virkelig trak medlemmer til.
Man fortsatte dog i samme ånd - ingen konkurrenceræs!
I de følgende år er medlemstallet gået op og ned. Både trænere og medlemmer er blevet skiftet ud ind imellem og foreningen flyttede senere ud til de arealer som benyttes i dag - nemlig Høvepladsen, Asnæs Lyngvej 11, 4550 Asnæs. Et lækkert stort indhegnet areal med mulighed for at træne både i skov og på strand.
For et par år siden blev agility banen skiftet ud med en helt ny - så foreningen var og er i stand til at stille op med en stor flot bane til bla. Høvestævnet og andre arrangementer.
Dec. 2007:
Efter i 7 år at have haft et klubhus på 15 kvm., er det langt om længe lykkedes os, ikke kun at få tilladelsen og skaffe de knap kr. 100.000, som det kostede, men også at få udført arbejdet med at ombygge skydehallen til et 100 kvm. lækkert stort klublokale. Nu kan vi se frem til rigtige mange gode år med plads til vores heldigvis voksende skare af trofaste og ivrige hundeførere. Se billeder i galleriet.
2008:
Klubben runder en milepæl og fylder 20 år. Det fejres med lagkage i klubben.
2010:
Vi er nu nået op på ikke mindre end 10 dygtige trænere og spænder vidt omkring. Vi har lydighed på tre niveauer og med to af hvert hold, agility på to niveauer samt spor og rally O. Hele 10 hold kan vi i perioder mønstre.
2011-2017:
I de forgagne år er det gået op og ned med både medlemstal og træningsplads. Vi er stadig at finde på Høvepladsen, hvor vi har resideret siden 2001. Men i 2016 skiftede pladsen ejere hvilket har besværgerlig gjort vores træning en smule. Men dog ikke mere end at vi fortsat er at finde på adressen. Det har givet nogle turbulente år og vi har da også haft en nedgang i både trænere og medlemmer i en periode, da ingen bryder sig om for meget turbulens. :-) Men vi ser fremad med håb og gode forventninger.
2018:
I år fejrer vi 30 års jubilæum! En flot alder af en hundeskole. Dagen fejres med en fest for medlemmerne i september. Vi glæder os til at se frem mod de næste 30 år!......................