Forside
Kontakt
Præsentation
Hold
Kalender
Tilmeldinger
Godt at vide
Dokumenter
Orientering
Film
Galleri
Månedsmail
Login

Når du starter til træning, er der nogle praktiske ting, du skal huske.

  • Hav praktisk tøj på. Dvs. ingen lange frakker, træsko, høje hæle o.l. Du skal kunne bevæge dig frit uden at tøjet kommer i vejen for hunden.
  • Husk poser til hundens efterladenskaber. Du skal altid samle op efter din hund. Der står skraldestativer ved klubhuset til at smide poserne i.
  • Brug en god lang line. Helst en dobbeltline m. karabinhage. Der må ikke bruges flexi liner.
  • Hunden skal helst være iført halsbånd af læder eller web. Hvis den har kædehalsbånd, skal det tages af ved leg.
  • Husk masser af godbidder til belønning. Brug helst to slags. Den ene kan være hundens mad, den anden skal være super lækker. F.eks. røde pølser, kogt lever eller ostehapser o.l. Alle godbidder skal være i meget små bidder, så hunden kan sluge dem, mens den går.
  • Det er bedst, hvis hunden IKKE har spist, inden den kommer til træning. En sulten hund er nemmere at få kontakt med.
  • Du har selv ansvaret for din hund på træningspladsen. Hold derfor øje med den.
  • Der er kroge til afbinding af hunde på klubhusets langside.
  • Løbske tæver må godt komme til træning, du skal bare oplyse om det, og den må ikke løbe løs.
  • Du skal altid holde din hund i snor, medmindre træneren siger andet.
  • Der er ikke toiletter ved træningspladsen.
  • Sørg for at møde til tiden! Kommer du for sent, må din hund ikke komme ud til træning, før din træner giver lov!
  • Hvis du en dag er forhindret i at træne, må du meget gerne giv din træner besked.
  • Efter træning er der gratis kaffe og te i klubhuset, og nogle dage vil der være mulighed for at købe lidt lækkert at spise, hvis du skulle være blevet lidt små sulten.
Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os enten i klubben, telefonisk eller pr. mail.
/hundsnor.gif